Jeg synes dog, det virker ekstraordinært snobbet, men flere af de russere, vi har fortalt historien, synes ikke den virker særligt urealistisk, for den rimeligt afslappede danske og spanske stil ligner åbenbart mest af alt det, hjemløse russere går i... Der kan man bare se.
Weekenden derefter blev det hele dog fedt igen, da jeg blev inviteret med på en sprogklubs tur ud i en skov fire timers kørsel væk, Бузулукский Бор (det er billeder fra vejen derud, I kan se nedenfor!). Her var idéen, at folk ville forbedre deres engelsk ved at tage en hel dag, hvor de "kun" snakkede engelsk. Det var en superfed tur til en smuk skov, og alle medlemmerne i klubben var superflinke, så jeg aftalte at komme til deres ugentlige diskussioner om forskellige emner på engelsk, og nu kommer jeg muligvis til at hjælpe til med at undervise i engelsk på een af deres lejre, hvilket lyder megafedt! :D
Jeg har allerede hjulpet lidt, da een af lærerne i klubben spurgte mig, om jeg ville tage en time ud til to piger, een på ni og een på tre, hvis mor gerne vil have, at de skal lære godt engelsk. Så sådan endte jeg med at bruge en time fredag aften på at spille "Hvem er hvem?" og "Tegn og Gæt" med en niårig, som dog snakkede engelsk som en voksen. Eftersom jeg ikke ville modtage betaling for det, lovede læreren fra klubben i stedet at fikse noget aftensmad, så vi smuttede forbi kiosken på vej tilbage til klubbens lokaler og købte et par ekstraordinært dårlige køleburgere og vanilleis. Men på trods af de kulinariske skuffelser var det en fantastisk aften, fordi de unge damer, der brugte det meste af deres tid på forberedelse i lokalerne, havde det sjovt og viste en ting og to om, hvor vigtigt det for nogle russere er konstant at jagte manden, børnene, hunden og huset.
Resten af den samme weekend har så stået i kulturens tegn, da jeg lørdag tog i Филармония og hørte en koncert med en utroligt dygtig pianist ledsaget af et helt orkester, hvilket tilsammen gav en fantastisk oplevelse. Det blev så opfulgt søndag med en russisk teatertilpasning af "En Verden Udenfor", hvilket var meget specielt og interessant.
Forresten er det nok også på tide, jeg slår et slag for ICYE Danmark, som har gjort det muligt for mig overhovedet at tage afsted og med latterlig kort varsel oven i købet, indtil videre kan en tur som frivillig klart kun anbefales! :)
Dagens frase:
"Сколько лет, сколько зим!"
(Lang tid siden!) - (Direkte oversat: Mange somre, mange vintre)
Увидимся!
(One day... Life goals)
(Den russiske version af det tyske jernkors - dette blev givet til een af mine ældre venners far, som slog tyskerne tilbage og indgraverede sit navn i Reichstag'en)
(En DK-æbletærte lavet af min kollega, Anton =) )
(Afslapningsdag)
(Teaterfacaden)