Uha, længe siden. Masser at snakke om. Jeg ved ikke, om der er en specielt smart rækkefølge at snakke om tingene i, så det bliver lidt tilfældigt. Jeg vil dog gerne starte med et eksempel på en lækker dag i internatet oven på sidste uges down'er. Антон, een af dem, der arbejder på internatet, havde fået fat i en vandmelon og nogle poser bær, så en - efterhånden sjælden - solskinsdag skulle nydes. Og ja, den var helt sindssygt god. Folk her går meget op i meloner, måske fordi der er så vildt mange små boder på gaderne, der sælger арбуз и дыня (vandmelon og squashformet honningmelon), så at have fundet et godt sted, der sælger søde vandmeloner sættes der en ære i.
Noget andet, der ikke tages nær lige så tungt er kørslen af маршрутки (mikrobusser), som er den hurtigste - og for mange ruter eneste - form for offentlig transport. Det er ekstremt billigt at køre med bus og sporvogn, 23 rubler ligeud (ca. 2 kr.), uanset hvor langt du skal. Til gengæld skal man lige vænne sig til, at føreren både tager imod betalingen, kører bussen, snakker i telefon og samler småmønter til byttepenge. Og med det anarki, de kalder russisk vejfærdsel, går der et par ture, før man føler sig helt tilpas i een af de små busser. Eftersom jeg ikke har nået at få det skrevet, passer det nok fint at fortælle nu, at det lokale bryggeri d. 28 holdt 135 års jubilæum, hvilket blev fejret med fyrværkeri (det er de enormt glade for herovre til enhver officiel fejring) og en koncert af bandet, Би2, som i nogle sange lyder lidt som den russiske version af Rammstein, og i andre numre slet ikke. Det her er een af de sidstnævnte, men fandens god.
Og desuden fik jeg besøgt katteafdelingen, hvor de har udelukkende katte, måske en 30 stykker. Indlæggets frase:
"Дорога мой дом и для любви это не место"
(vejen er mit hjem og dét er intet sted for kærlighed)
