Men, men, men... Jeg er slet ikke færdig. På trods af at jeg er havnet hos en værtsfamilie, er der ikke nogen lækker, russisk aftensmad ventende, når jeg kommer hjem fra internatet. Det første jeg blev advaret om, da jeg blev hentet fra lufthavnen var faktisk præcis, at min værtsmor ikke laver mad og ikke gør rent (med mindre det er dødeligt påkrævet). Så mit russiske eventyr er også blevet et gastronomisk eventyr! Det eneste rigtige måde at starte eventyret på, som jeg så det, var at forsøge at lave пельмени - noget som de fleste russere ikke engang har prøvet at lave fra bunden, fordi det er et kæmpe bøvl og frysepakkerne er enormt gode i forvejen. Og surprise, surprise... Det gik helt i kage, så målet er nu at finde en бабушка, der kan hjælpe mig, hvilket dog - hvis jeg skal tro, hvad der bliver sagt om russiske bedsteforældre - ikke skulle være noget problem. Herefter valgte jeg at låne en kogebog på biblioteket, hvilket gav god inspiration (jeg kan ikke få mig selv til at følge en opskrift perfekt, hvis det bare er til mig selv) til ordentlige aftensmåltider med udgangspunkt i klar suppe med kartoffelskiver og kødboller. I aften og i morgen aften står den dog på hakkebøffer med bleg sovs, da jeg ikke kunne finde nogen form for madkulør i hele det lokale supermarked.
Sidste weekend var jeg med et par nye venner i parken, hvor en lokal organisation for frivilligt arbejde afholdte forskellige aktiviteter til ære for handicappede af forskellige afskygninger. Her var der bl.a. en danseopvisning af nogle kvinder i kørestol, mulighed for at få taget et billede med nogle husky'er og desuden nogle flamingosværd til at slå hinanden med...
Ooog så kan der måske også lige klemmes et hundeportræt ind.
Валерия
Валерия har fået ry på internatet som en ballademager, fordi han (på trods af et pigenavn, som jeg dog muligvis bare har hørt forkert) ofte nyder en slåskamp med de andre hunde. Jeg har dog gennemskuet ham - han vil bare gøre alt for opmærksomhed. Han er nemlig i sidste ende harmløs og faktisk den, der hyler allerhøjest, hvis vi går uden for området, så han er "alene". Han er en enormt elskelig og smuk hund og måske den hund, jeg er mest overrasket over, ikke er blevet adopteret endnu.
Indlæggets frase:
"искусный повар"
(mesterkok)
Увидимся!
(Første gang, jeg nogensinde har prøvet at pumpe et bildæk med en manuel pumpe)
