Først og fremmest skylder vi lige et kort shout-out til selvudnævnt Cykelmizzerne, som inspirerede Mads og mig til at blogge. De er på en tur, hvor de hyggecykler fra Danmark til Italien med stop på vejen som Amsterdam og Paris. Jeg vil foreslå at tage et kig på deres blog her!
Så kom dagen, og jeg forlod Billund klokken 20.10 dansk tid mod Helsinki og derfra til Самара (Samara), hvor jeg så ankom klokken 3.15 lokal tid. Her blev jeg mødt med den første udfordring, da der lige før bagagebælterne var ti skranker med teksten: "пограничный контроль" (pogranichnøj kontrol). Nogle af skrankerne havde så ekstrainformation, men uden nogen engelsk oversættelse. Heldigvis var det meget ligetil: Stil dig i kø, vis dit pas, få et stempel, gå væk. Processen var til gengæld ekstremt effektiv; ti minutter senere stod jeg uden for lufthavnen med min bagage og spejdede efter en person, der skulle hente mig. Jeg var taget af sted med forventningen om, at der ikke var blevet fundet en værtsfamilie, men da min kontaktperson ankom, var det med en dreng på min alder, Anton. Han havde gjort, som jeg ville have gjort, hvis jeg skulle med til at hente nogen fra lufthavnen klokken tre om natten: Taget i byen. Så 40 minutter i en gammel Renault med to grinende (og den ene halvberuset) russere senere holdte vi ind ved en gammel sovjetblok, som skal være mit hjem et stykke tid nu. På trods af de voldsomme ståldøre i indgangen, er lejligheden luksuriøst voluminøs, hvilket sandsynligvis også lidt skyldes sparsom møblering. Flere beskrivelser følger.
Dagens frase:
Пограничный контроль
(grænsekontrol)
Увнднмся!
