lørdag den 20. august 2016

Dyreinternat - Надежда

I går var min første dag på dyreinternatet, hvor jeg kommer til at arbejde. Der er omkring 120 hunde af vidt forskellige racer og et dusin katte. Jeg ankom klokken 11 og mødte lederen af stedet for første gang. Det overraskede mig, hvor gode de fleste af mine kolleger er til engelsk. Jeg kom med en forventning om, at praktisk talt ingen snakkede engelsk, men egentlig er det kun de ældre og folk, der ikke har gået i skole, som ikke kan engelsk. Jeg kan ikke gennemskue, om det er lovpligtigt at gå i skole, men der mange kulturminoriteter i Rusland, og lige ved siden af internatet ligger en landsby med nogle, der minder om romaer, og deres børn går i hvert fald ikke i skole. Jeg startede arbejdsdagen med at gå tur med fire hunde. Kun een ad gangen, da de bliver enormt opstemte af at blive taget på gåtur :D
Herefter var det tid til en pause (med 35 grader og høj solskin sveder man, selv hvis man sidder indenfor foran en blæser), så skulle der renses kattebure, og der blev lige tid til et par gåture mere, før dagens ration af en-smule-for-gammelt kød skulle skæres i bidder og fodres til hundene som supplement til deres normale stuvning (?). Shoutout til russiske supermarkeder for at give kødet til et godt formål i stedet for at ompakke det og sætte en ny pakkedato på.
Jeg blev meget overrasket over, hvor veltrænede alle hundene var: Når man gik tur med dem, trak de ikke konstant i snoren (det kender jeg en lille hund derhjemme, der kunne lære noget af), de kommer altid, når man siger "пойдём!"("så går vi"), og jeg kunne håndfodre dem alle uden at blive nappet i hånden en eneste gang. Jeg var stået op med en vished om, at fredagens skulle fejres, men da jeg endelig kom hjem, var den bedste måde at fejre den på at ligge i sengen og spise chips (som jeg forresten købte med en sodavand og en chokoladebar til ca. 15 kr. i alt - winning).
I dag skal alle bibliotekets flotte bøger oversavles, og så skal der nok bruges et par timer i min nyligt købte børnebog "детская энциклопедия" (børneencyklopædi).

Dagens ord:
собака
(hund)
увидимся!